1951
Den 15/9-1951 indvies den nye store tilbygning til biblioteket i Landet.
1954
Motorfærgen “Frits Juel” indsættes i juni måned på Vindebyoverfarten.
1955
Den 23/5-1955 strandede en 18 m lang sejhval ved stranden mellem Lodsvej og Valdemars Slot. Det var et stort tilløbsstykke, og folk kom fra nær og fjern for at se den store hval. Hvalen kunne ikke komme fri, og den endte med at blive skudt. Skelettet er i dag udstillet på Naturama i Svendborg.
1955
I november måned indvies den nye Bjerreby-Landet Centralskole, senere kaldt Lundby Skole, og i 2012 omdøbt til Tåsinge Skolen, Lundby afd. Beliggenhed Lundbyvej 43 B.
1956
Den 5/4-1956 indvies Bregninge Sogneskole, senere kaldt Sundhøjskolen og i 2012 omdøbt til Tåsinge Skolen, Sundhøj afd.
1956
Frode S. Holm-Petersen etablerer søfartssamlingerne i Troense gamle skole.
1958
Den 4/7-1958 indvier malermester Povl Fredholm sit museum “Taasinge Museum” tæt ved Bregninge Kirke. Museet blev senere omdøbt til Taasinge Skipperhjem og Folkemindesamling. I 2013 blev det besluttet igen at kalde museet Taasinge Museum.
1959
Den 1/8-1959 går Mathias Andersen på pension efter 35 års virke som rutebilchauffør på Tåsinge.
1960
Den 1/10-1960 omdannes brevsamlingsstederne i Landet og Bjerreby til postekspeditioner, og Troense Posthus bliver ligeledes til postekspedition.
1960
Den 1/10-1960 indvies broen over Siøsund, og Vemmenæsfærgen flyttes til en ny rute, Siø-Rudkøbing.
1962
Strandgade 29 i Troense, som husede det tidligere posthus, sælges den 17/11-1962 til privatbolig.
1962
Den 10/11 bliver Langelandsbroen indviet.
1962
Motorfærgen “Braten” indsættes på Vindebyoverfarten.
1963
Motorfærgen “Holmen” indsættes på Vindebyoverfarten til erstatning for færgen “Taasinge”.
1964
Den 17/12-1964 bliver Troense Telefoncentral automatiseret, og navnet Troense Telefoncentral eksisterer ikke længere.
1965
Den 27/2-1965 brændte Skovballe Kro og blev ikke genopført.
1965
Den 30/5-1965 bliver Landet Telefoncentral automatiseret og betegnelse Landet Telefoncentral forsvinder. Huset på Elvira Madigans Vej 10, som rummede centralen, sælges herefter til privatbolig.
1966
Landet, Bregninge og Bjerreby kommuner sammenlægges til en kommune, som får navnet Tåsinge Kommune.
1966
Den 18/11-1966 bliver Svendborgsundbroen indviet.
1968
Den 1/1-1968 overdrager malermester Povl Fredholm og hans hustru museet ”Taasinge Skipperhjem og Folkemindesamling” til den nystiftede forening ”Tåsinge Museumslaug”.
1970
Tåsinge Plejehjem indvies. Det blev opført i fælleskab af de 3 ”gamle” kommuner.
1970
Den 1/4-1970 bliver Tåsinge Kommune lagt ind under Svendborg Kommune.
1973
Den 12/11-1973 dør malermester Povl Fredholm. Alle hans bøger, papirer og billeder flyttes til biblioteket i Landet. En gruppe med dyrlæge P. Petersen, Birgit Bremer, Rita Dalmose og Valdemar Jensen begynder at sortere og registrere det hele i en lokalhistorisk samling.
1975
Den 21/7-1975 forsynes alle postbude på Tåsinge med biler, dog bortset fra postbudet i Vindebyområdet. Bilerne kom herefter til at køre ud fra Svedborg Postkontor.
1977
Natten mellem den 26. og 27. december 1977 brændte Vindeby Kro. Kroen blev ikke genopført.
1980
Den 18/5-1980 åbnes ”Taasinge Lokalhistoriske Arkiv”, Biblioteksvej 1, Landet for publikumsbesøg med faste åbningstider.
1980
Sundhøj Købmandshandel lukker og bygningen overtages 1/3-1980 af Sørup Brugsforening.
1982
Svendborg Kommune køber Søfartssamlingerne i Troense og bygningen, Troense gamle Skole, som rummer samlingerne, af F. Holm-Petersen. Museet bestyres herefter af Svendborg og Omegns Museum.
1983
Et nyt postindleveringssted åbnes i et lokale i Søfartssamlingerne i Troense.
1986
Den 9/12-1986 digitaliseres området, som tidligere hørte under Troense Central.
1987
Den 15/5 indfører telefonvæsnet det nye 8-cifrede nr.-system for det fynske område, de 2 første cifre, det såkaldte kalde-nr., skal foreløbig være 09.
1989
Den 1/2-1989 flyttes Landet Postekspedition fra huset på Skovballe 14 til Landet Brugsforening.
1989
Den 15/5 erstattes kaldenr. 09 med nr. 62 som kaldenr. for Sydfyn og øerne.
1990
Den 2/1-1990 de nye 8-cifrede telefonnr. Med kaldenr. 62, skal nu anvendes således, at de første 4 cifre i tidl. Troense Centrals område bliver 6222, og i tidl. Landet Centrals område bliver 6254.
1990
Allerede den 2/1-1990 lukkes postekspeditionen i Landet Brugsforening igen. Landet står nu uden postekspedition.
1993
Postekspeditionen nedlægges i Bjerreby, tilbage er kun postekspedition i Troense og Vindeby. Postekspeditionen i Vindeby var i en periode i Sundhøj Brugs og har desuden været placeret andre steder i Vindeby.
1995
Området under den tidligere Landets Telefoncentral bliver digitaliseret.
1995
Strammelse Brugs lukker.
1997
Den 16/2-1997 strandede en 5,9 meter lang døgling hval i Lunkebugten. Den var afkræftet og døde kort efter. Skelettet er i dag udstillet på Naturama i Svendborg.
1999
3. september 1999 åbnede Fyns Amt et fugletårn ved Vejlen til glæde for mange fugleinteresserede.