Giv det videre 2017

Må vi få din historie?

2017 kommer til at stå i historiens tegn over hele landet !

Kulturstyrelsen, Nationalmuseet og Danmarks Radio samarbejder under overskriften Historier om Danmark om at sætte fokus på danskernes historie. TV-serien om Danmarks historie med Lars Mikkelsen som vært er en del af initiativet, og biblioteker og museer følger op på temaerne i udsendelserne med  en lang række forskellige aktiviteter gennem året.

Arkivernes andel udgøres af projektet Giv det videre, som koncentrerer sig om indsamling af erindringer. Danskerne opfordres til at skrive deres egen historie til en fælles forståelse af Danmarks historie.  

Taasinge Lokalhistoriske Arkiv er naturligvis med i dette spændende tiltag.

Grundidéen er en hjemmeside, hvor alle og enhver kan oploade sine erindringer. Hvis man vil, kan man selv skrive – men man kan også vælge at lade sig interviewe af nogen, f.eks. af én fra arkivet.

Læs pressemeddelelsen her

Selve indsamlingen af erindringer foregår via hjemmesiden http://www.givdetvidere2017.dk

Vi håber på rigtigt mange bidrag fra vores lokalområde. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte arkivet.